• 24. oktober 2018
  • 19:30
  • Engelsholm Højskole

Foredraget kredser om Ivan Andersens egne værker og kunstneriske baggrund fra ca. 2002 og frem til nu. Med udgangspunkt i billederne fortæller han om sin kunstneriske udvikling, skiftende teknikker og motivvalg. Ligeledes vil han præsentere 4-5 andre kunstnere (primært malere) han finder interessante. 

Ivan Andersen (f. 1968) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i København i 2005. Han er kendt for sine mennesketomme malerier af hverdagens rum, der aldrig er helt så simple, som man umiddelbart skulle tro. Ivan Andersen har selv tidligere beskrevet det således, at han skaber rum, som er der, men samtidig ikke er der. Dermed giver han udtryk for en rumforståelse, der ikke er ulig den, man støder på, når man taler om de virtuelle rum, vi bevæger os i, som tv og internet.

 

https://www.engelsholm.dk/arrangementer/artist-talk-ivan-andersen.html