Mytologisk Art Festival, 2018

Den officielle åbning af festivalen 2018,  er lørdag den 25. august. 

Se Program her


Projektet kort:

Mytologisk Art Festival er en årlig begivenhed under Trekantområdet Festuge.

Festivalen har både fokus på nordisk mytologi og alle andre former for myter der kan inspirere til kunst og fortælling. Festivalen er derfor bred i sit fokus både hvad angår kunstarter og tilgang. Det er for festivalens arrangører ambitionen at der i festivalen indgår kunstarrangementer som præsenteres, udstilles og skabes i byens rum. De tre hoved udstillinger er i år fysisk placeret i Kongernes Jelling, Jelling Sognehus og Sejd - Art Gallery. Sejd - Art Gallery er et lyst og udstillings venligt lokale, og særligt Kongernes Jelling og Sognehuset er store smukke bygninger i byen og derfor også centrale pejlemærker for publikum og festivaldeltagere i Monumentområdet. Selve åbnings eventet foregår på Gorms Torv.

  1. Hvad er Mytologisk Art Festival:
    Mytologisk Art Festival er en Art festival med noget for både børn og voksne! Mytologisk ART er kunst med en (eksistentiel)) fortælling. En myte er en fortælling, der bliver ved med at vende tilbage for at blive fortalt - ofte på nye måder fra gang til gang!

  2. Det kan man opleve på Mytologisk Art Festival:
    Der er tale om en festival som formidler myter. Moderne Myter, Gamle Myter. Oftest med nyt og gammelt vævet ind i hinanden. Vi vil gerne favne bredt. I år kan du opleve 3 vidt forskellige udstillinger på 3 vidt forskellige lokationer. Der vil på åbningsdagen være aktiviteter for børn og voksne. Lav din egen Noahs Ark i ler. Byg dit eget fabeldyr! Der vil være ferniseringer og foredrag.

  3. Det kan man få ud af det:
    En oplevelse, der kan føre til refleksion over dit liv,  tidens og historiens store temaer. Fortællinger, der meget gerne må føre til at du få en udvidet oplevelse når du besøger Jelling.

De tre hoved udstillinger er:

”Fabeldyr - ravne og mytiske Gribedyr” - Udstilling skabt til udstillingen og rummet  i Kongernes Jelling. Udstillingsperiode 25.8 til 8.9.2018

Af kunstnerne Inger Dethlefsen, Als og Anders Siggaard, Aarhus.

”Noahs Skibe” – Udstilling i Sognehuset. Udstillingsperiode 25.8 til 2.9.2018

Skulptur af Noahs Ark af kunstner og underviser Jens Kynde.
Myten - den som altid vender tilbage, foredrag ved sognepræst Kristian Bøcker.
Husets historie og fremvisning v. Kirsten Thøgersen, kirketjener og site manager (UNESCO).
Portrætter af Afeature, Husam Ejle samt Hala Morabi.
Med mere. 

"Før kysset - beautiful and disgusting" - udstilling i Sejd - Art Gallery, Gorms Torv. Udstillingsperiode frem til 25.11.2018.

En mixed udstilling udviklet og præsenteret af EXPATS (ægtefæller til internationale eksperter der for en tid har ophold i DK, inden de drager videre som moderne globale nomader)