Vedtægter For Byens Kunst Jelling  

Vedtægter For Byens Kunst Jelling

 § 1

Byens Kunst Jelling er

  • En almennyttig forening, hvor alle interesserede kan tegne medlemskab
  • Et åbent værksteds-, udstillings- og undervisningsrum i Byens Hus for kunst i lokalsamfundet
  • En almennyttig forening, hvor alle med interesse for kunst kan tegne medlemskab.
  • Byens Kunst Jelling har base i værksteds- og udstillingsrummet i Byens Hus.

 § 2

Byens Kunst Jelling har til formål at bevare, styrke og udvikle en mangfoldighed af aktiviteter indenfor det kunstneriske visuelle felt bl.a. gennem afholdelse af udstillinger, kunstture, kurser og foredrag og gennem etablering og opretholdelse af et kreativt værksted. Kunstbegrebet indeholder billedkunst og kunsthåndværk i bred betydning

Byens Kunst Jelling indgår som et aktivt kulturelt element i Byens Hus, i samspil med de øvrige aktiviteter og tilbud i Byens Hus 

 § 3

Enhver kan blive medlem af foreningen mod at betale et årskontingent, der fastsættes af generalforsamlingen.

Medlemskabet følger regnskabsåret, dvs. medlemskabet går fra den 1. jan. til den 31. dec.

Kunstnerisk udøvende medlemmer af Byens Kunst Jelling kan opnå udvidet brugsret i det kreative værksted mod forhøjet kontingent.

I forbindelse med generalforsamlingen bortloddes der blandt foreningens medlemmer i det forgangne år et antal kunstværker indkøbt af bestyrelsen.

Bortlodningen sker efter følgende procedure:

  • Blandt fremmødte til generalforsamlingen bortloddes værker, hvor de udtrukne, i den rækkefølge de udtrækkes, frit vælger mellem det samlede antal værker, der er I denne bortlodning. Der sikres valgmulighed mellem mindst 2 værker.
  • Blandt alle medlemmer – ekskl. de, der vandt I første bortlodning – bortloddes 2 værker.
  • Hvert medlem deltager med et lod pr. år man har været medlem. Dog max. 5 lodder pr. medlem. Vinder man på generalforsamlingen et kunstværk, starter man det efterfølgende år med 1 lod.

Gældende fra medlemsåret 2013. Medlemskab fra Jelling Kunstforening videreføres.

 § 4

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen februar måned med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Årsberetning.
  3. Regnskabsaflæggelse for det forløbne år.
  4. Budget for det kommende år, herunder fastsættelse af kontingent og værkstedsleje
  5. Forslag fra bestyrelsen
  6. Forslag fra medlemmerne.
  7. Valg af 4, hhv. 3 bestyrelsesmedlemmer, jf. § 5, samt 2 suppleanter og 2 revisorer.
  8. Eventuelt

 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når 1/3 af medlemmerne forlanger det med angivelse af dagsorden.

Generalforsamlingen indkaldes ved invitation pr. mail til medlemmerne og annoncering via digitale medier med mindst 14 dages varsel.

Eventuelle forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.

 Ved afstemning på en generalforsamling gælder simpelt stemmeflertal af de tilstedeværende medlemmer, dog skal vedtægtsændringer vedtages med 2/3 af de tilstedeværende medlemmers stemmer.

 § 5

Foreningens bestyrelse består af 7 medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling.

Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år og afgår skiftevis med 4 og 3 medlemmer. De to suppleanter og revisorer vælges for et år ad gangen.

Bestyrelsen konstituerer sig efter hvert valg med formand, næstformand, kasserer. Arbejdsgrupperne nedsættes med repræsentation fra bestyrelsen og med interesserede frivillige medlemmer af Byens Kunst Jelling.

Bestyrelsesmøde afholdes, når formanden eller mindst 3 bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt. Formanden indkalder hertil med angivelse af dagsorden.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af medlemmerne, herunder formanden eller næstformanden, er til stede.

 § 6

Bestyrelsens repræsentant i arbejdsgrupperne er referent for arbejdsgruppen og informerer resten af bestyrelsen om gruppens arbejde.

Referenten indkalder til relevante møder i gruppen.

Arbejdsgrupperne arbejder under kommissoriet fra generalforsamlingen.

 § 7

Regnskabsåret går fra 1. jan til 31. dec.

 § 8

Beløbet til indkøb af kunstværker til medlemmerne må intet år overstige medlemskontingentet.

Vedtaget på de ordinære generalforsamlinger i 1982, 1991, 2003, 2014 og 2017