Program - Efteråret 2018   

Se og udskriv eventuelt hele programmet her

 

Hver torsdag: Seniorhygge i Seniorhuset fra kl. 13 til 17. 

Hver torsdag kl. 19 i Seniorhuset: Bankospil sammen med Sportens Venner frem til 29. marts.

 

11. september 2018.

Kurt Leth, som vi kender fra TV Syd med udsendelsen ”Kaffe med Kurt”, vil fortælle om sine oplevelser i et billedforedrag under overskriften ”En legende på slap line.”  Foredraget er spækket med anekdoter og TV klip med nogle af de mennesker, som Kurt Leth har lavet udsendelser med igennem  de 50 år, han har været journalist.

 

25.  september 2018.

Ulrik Lauridsen vil tage os med på en spændende rejse til Peru, hvor vi vil høre om det store land, dets befolkning og historie med fokus på Inkariget.

 

9. oktober 2018.

Løvfaldstur. Nærmere om turen og program kommer senere.

 

Onsdag  den  31. oktober 2018.

Fællesspisning og underholdning . Spisningen starter kl. 18. Senere vil Pouls Cabaret underholde med sjove viser, herlige sange, festlige monologer og dejlige fællessange.

 

6. november 2018.

Flemming Rishøj. Med foredraget: ”De farlige kvinders ø” vil vi høre tankevækkende historier om mennesker, der set med samfundets øjne forblev tabere. Sprogø var engang et naturligt fængsel midt i Storebælt, hvor flere hundrede kvinder fra 1923 til 1961 blev isoleret og placeret på ubestemt tid – kvinder under Åndsvageforsorgen, som det dengang hed – men kvinderne blev anset for at være seksuelt og moralsk fordærvede og dermed til fare for Samfundet.

  

20. november 2018.

Leo Schmidt kalder sit foredrag: ” Grækenland – fabelagtig og forunderlig.” At rejse i Grækenland er at være midt i en fascinerende historie. En interessant fortælling, der endnu ikke er nået frem til en lykkelig slutning. Foredraget tager tilhørerne med på rejse i Grækenlands fortid og nutid til begivenheder, der har gjort grækerne både stærke og svage. Har Grækenlands fortid forklaringer på landets nutidige udfordringer? Foredraget giver bud på et svar.

 

4. december 2018.

Adventsmøde med sognepræst Gitte Sandager Bjerre. Mødet starter i Jelling Kirke kl. 14.00 med en kort gudstjeneste. Derefter mødes vi i Seniorhuset, hvor der er gratis kaffe/the og kage. Som afslutning vil Gitte Sandager Bjerre læse en julefortælling.

 

OBS. Alle møder er på tirsdage og begynder kl. 14.00 og slutter kl. 16.00.