Flere dage i Jelling

Skal du besøge Jelling i flere dage, har du rig mulighed for at få en masse gode oplevelser.

Jelling ligger centralt placeret, omgivet af smuk natur, blot 25 minutters kørsel fra Billund Lufthavn, 20 minutters kørsel fra E45, Østjyske Motorvej og 15 minutters kørsel fra Midtjyske Motorvej.

 

Jellingstenene og vikingetiden:

Skal du besøge Jelling en hel dag, anbefaler vi først og fremmest, at du besøger oplevelsescentret Kongernes Jelling og ser Jellingstenene ved Jelling Kirke.

Jelling-monumenterne (Jellingstenene og området omkring) er på UNESCO's verdensarvsliste. Du kan læse mere om Jelling-monumenterne på danskengelsk eller tysk på VisitVejles hjemmeside.

I sommermånederne kan du se Vikingeskibet Jelling Orm i Fårup Sø, lidt udenfor Jelling. Det er muligt at sejle med skibet på udvalgte dage. Læs mere om skibet på www.jellingorm.dk

I weekenden i uge 27 er der hvert år vikingemarked i Jelling. Læs mere om vikingemarkedet på: www.vikingemarked-jelling.dk

 

Spisning i Jelling:

Et (eller flere) besøg på nogle af byens spisesteder vil være oplagt, når du besøger Jelling. Byen har både kro, caféer og pizzeriaer, så der er noget for enhver smag. Se den komplette liste over spisesteder på www.jellingguiden.dk/spisesteder

Skal du have en hurtig salat eller sandwich til et af dine måltider, kan dette købes i byens dagligvareforretninger; SuperBrugsen, Rema1000 og Netto, som alle kan findes på www.jellingguiden.dk/shopping/

                                  

Shopping i Jelling:

I Jelling er der en række forskellige, spændende butikker.

I byens centrum finder man en tøjbutik (Miss It) og en vikingeinspireret café, der sælger brugskunst (SEJD Café  & Boutique). Ligeledes finder man brugskunst og andre spændende ting i museumsshoppen (hos Kongernes Jelling).

I byen findes også et apotek (Jelling Apotek) og en genbrugsforretning (IM-genbrug).

Lidt udenfor byen, mod øst, ligger Haughus Gods, som har antik- og kræmmermarked alle weekends året rundt.

Hvis du kan lide gode, specialbryggede øl, er det også værd at nævne, at der er to mikrobryggerier i byen. Besøg deres hjemmesider for at læse mere om deres øl: Jelling Bryggeri og Jelling Bryghus.

 

Friluftsliv i Jelling:

Besøger du Jelling i sommermånederne, kan du besøge Jelling Friluftsbad, hvor der både er mulighed for at lege, bade eller svømme.

Har du lyst til at spille golf, kan dette gøre i en af Danmarks smukkeste golfklubber, Jelling Golfklub, syd for byen.

Der er også mulighed for at fiske ved Jelling Put & Take og leje vandcykler eller robåde ved Fårup Sø Bådudlejning

I skoven syd for Jelling er der en stor skovlegeplads at boltre sig på. Man kan lave bål på skovlegepladsen (der er bålplads og brænde på pladsen) og man kan spise enten i det fri eller i den overdækkede træhytte.

Et andet sted i skoven, ved Abrahamsens Gård, kan man spise sin mad i det lille madpakkehus.

 

Vandreture:

Der er mange dejlige vandreruter i naturen omkring Jelling. Hærvejs-vandreruten går igennem Jelling. På www.haervej.dk kan du finde en masse informationer om vandring på Hærvejen. Se for eksempel dette kort over rutens vej forbi Jelling: https://www.haervej.dk/sites/default/files/asp/haervej/Kort_Legind_2017/kollemorten_skodborg_kort_8_2017.pdf

Herunder er et udvalg af forskellige andre vandreruter i området:

Brandbjerg Sønderskov: http://www.okolariet.dk/media/59363/brandbjerg-soenderskov_ny.pdf

 

Cykelture: 

Hvis du ikke har cykel med på din tur til Jelling, kan du leje cykler via cykeludlejningen på Jelling Kro: http://www.jellingkro.dk/Cykeludlejning.56.aspx

Hærvejs-cykelruten går, ligesom Hærvejs-vandreruten, også igennem Jelling. På www.haervej.dk kan du finde en masse informationer om cykling på Hærvejen. Se for eksempel dette kort over rutens vej forbi Jelling: https://www.haervej.dk/sites/default/files/asp/haervej/Kort_Legind_2017/kollemorten_skodborg_kort_8_2017.pdf

De regionale cykelruter 34 og 35 går tæt på Fårup Sø.

Rute 34: https://www.visitvejle.dk/engelsholmruten-regionalrute-34-gdk727079

Rute 35: https://www.visitvejle.dk/middelalderruten-regionalrute-35-gdk992100

 

Overnatning i Jelling:

Der er mange muligheder for overnatning i Jelling. Der er både kroer, campingpladser og bed & breakfast. Du kan se overnatningsstederne på www.jellingguiden.dk/overnatning

 

Attraktioner i nærheden af Jelling:

Der er også en masse aktiviteter at køre eller cykle til i nærheden, når du besøger Jelling. Her vil vi fremhæve nogle af områdets attraktioner:

8 km fra Jelling ligger Givskud Zoo, hvor man kan se en masse spændende og vilde dyr.

12 km fra Jelling ligger Vejle, som er Danmarks 9. største by. Du kan læse meget mere om de tilbud og attraktioner, der findes i hele Vejle Kommune på www.visitvejle.dk.

26 km fra Jelling - i Billund - ligger LEGOLAND, Lego House og Lalandia, som alle sammen byder på masser af sjov for små og store børn, samt barnlige sjæle.

En mindre, men ganske hyggelig lille attraktion, er Bindeballe Købmandsgård, som ligger 20 km fra Jelling. Her kan man besøge en købmandsbutik, som den så ud i Danmark i starten af 1900-tallet.

 

 Kommende aktiviteter:

www.jellingguiden.dk/kommende-aktiviteter/

 

Praktiske informationer:

www.jellingguiden.dk/turist-i-jelling/praktiske-informationer/

 

 

Læs mere om ferie i Vejle-området på www.visitvejle.dk (både på dansk, engelsk, tysk og kinesisk)